E-mail-konsultation
Via selvbetjeningen eller via appen ”Min Læge” er det muligt at skrive en besked til klinikken.
Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på følgende:
• E-mail-konsultationen er IKKE til akutte henvendelser, da der kan gå op til 5 hverdage før der afgives svar
• Alle e-mails modtages af sekretæren, der ofte også giver svar efter konference med lægen
• E-mail-konsultation egner sig udelukkende til korte henvendelser og spørgsmål om enkle problemstillinger.
Vi forbeholder os ret til at afvise henvendelser, der ikke opfylder disse krav. Kan problemstillingen ikke beskrives indenfor det antal tegn, der er til rådighed, bør man bestille en tid til konsultation eller videokonsultation. Sidstnævnte kan ofte tilbydes med meget kort ventetid – evt. allerede samme dag.
E-mail-konsultation vedr. børn og pårørende:
Når e-konsultationen vedrører et barn eller en pårørende er det vigtigt at e-konsultationen oprettes i vedkommendes eget cpr-nummer, da oplysningerne ellers vil havne i den forkerte journal. (Eks. når mor skriver et spørgsmål vedr. barnet i sit eget cpr-nummer). I så fald vil henvendelsen oftest blive afvist af klinikken for ikke at skabe yderligere rod i journalnotaterne, som vi ikke må rette i.
Den pårørende skal oprettes særskilt via selvbetjening i eget cpr-nummer, men man kan godt benytte samme mailadresse til at oprette flere familiemedlemmer.